Blog

Hvad ved et ERP-hus egentlig om Analytics?

25 September, 2018
business26-detail
Blog

For nylig mødtes jeg med en kunde, der har gang i en masse spændende projekter med Columbus. Vi kom vidt omkring i samtalen, og på et tidspunkt spurgte jeg dem, om ikke de snart skulle kaste sig over Analytics og få lidt mere gavn af alle deres data?

"Joeh, men det har vi da været i gang med længe."

Lidt ærgeligt For selv om de havde købt over 50.000 konsulenttimer af os, havde ikke én eneste af de timer noget med dataanalyse at gøre. Dem havde virksomheden nemlig købt hos et specialiseret Analytics-hus. Primært fordi de ikke vidste, at det er et område, vi overhovedet beskæftigede os med hos Columbus.

Det var jo en lidt trist melding taget i betragtning, at Analytics er et strategisk fokusområde, vi satser ganske hårdt på og har nogle meget stærke kompetencer indenfor. Vi skal så måske være lidt bedre til at fortælle om det.

Meget mere end et brevkursus i Power BI

Det handler dog om mere end ren kommunikation. For Analytics ligger så tilpas langt udenfor nogle af de typiske ERP-huses kompetencer, at jeg egentlig godt forstår, hvorfor nogle tror, at vi ikke har Analytics på hylden.

Og når Analytics-fagpersoner driller os (og vore kolleger i ERP-branchen) med, at vores kendskab til dataanalyse begrænser sig til et kursus i Power BI, så var det for nogle huses vedkommende indtil for få år siden ikke helt ved siden af.

Men Analytics har i mellemtiden udviklet sig til et område af så vital betydning for vores kunder, at vi har høstet betydelig erfaring og specialviden på feltet.

I dag er vi mere end 60 Analyticskonsulenter, der har erfaring fra både vore traditionelle brancher (Manufacturing, Retail og Food),samt fra nogle af Danmarks førende finansielle institutioner.

Vi har naturligvis stor erfaring med at anvende Power BI ifm ERP – hvilket vore kunder naturligt forventer – men vi står også idag som udvalgte globale kunders interne BI-afdelinger. Herudover har etableret en dedikeret Analyticsafdeling i vort Globale Delivery Center i Indien.

Analytics rykker også i skyen

Stort set samtlige virksomhedskritiske data og processer er i dag i berøring med kundernes ERP-systemer på en eller anden måde, hvad enten det så hedder SAP, Dynamics AX eller NAV. Derfor forekommer det i stigende grad naturligt at samarbejde med en ERP- eller processpecialist om intelligent videreudnyttelse af informationerne.

Ikke mindst i takt med, at stadig flere processer flytter op i skyen – eller efterhånden som selve ERP-systemet rykker derop, bliver til webbaserede byggeklodser som f.eks. Dynamics 365.

Desuden er Analytics, Machine Learning og IoT m.m. blevet en del af den samlede, cloudbaserede Microsoft-platform. Så hvor det tidligere gav mening at specialisere sig i enkeltprodukter, kan man i dag med fordel designe og betragte alt fra ERP, CRM, BI og – ja! – Advanced Analytics som ét integreret, cloudbaseret system. Det er noget af dét, vi i al beskedenhed er rigtig gode til hos Columbus.

Skal projektet tage et år eller en uge?

Den slags holistisk tankegang bliver der kun endnu mere brug for i takt med, at selve implementeringen af f.eks. Analytics bevæger sig fra at være et projekt, der tager år til at tage langt mindre. Ja, faktisk kickstartede vi for nylig en komplet Analytics-løsning på tværs af fem forretningsområder i en mellemstor virksomhed. Det tog lidt over en uge.

Det er udelukkende muligt, fordi alle de basale elementer er standard og behovet for egentligt udviklingsarbejde er minimalt. Samt fordi fokus er på procesintegration og på at udnytte den samlede, integrerede Microsoft-stack optimalt snarere end på enkeltprodukter og best-of-breed.

I øvrigt præcis, som det er ved at ske på ERP-fronten. Vi har netop lanceret NAV Food2Go løsninger der kan implmenteres på bare 41 dage. Helt utænkeligt indtil for ganske nylig, hvor det nemt kunne have taget både to-tre år eller måske mere at bygge en ERP-løsning fra bunden.

"Det ville da have været meget nemmere at købe af jer"

Men hvis man skal kunne arbejde med udgangspunkt i standardiserede platforme – og i øvrigt være sikker på, at alt spiller sammen som en helhed – er det nemmere at nå i mål med én leverandør i stedet for med 3-4 forskellige. Det minimerer også risikoen for, at man som kunde bliver kastebold mellem et antal konsulenthuse, der hver især argumenterer behjertet for, at ansvaret for eventuelle problemer helt sikkert må ligge hos en anden leverandør.

Eller, som vores gode kunde konstaterede:

”Det ville da have været meget nemmere at lave Analytics sammen med jer end at købe det ude i byen. Vi kender jer jo, og I sidder allerede med alle vores data og processer.”

 

Går din BI-løsning kold når din ERP-leverandør opgraderer datamodellen?
25 September 2018

Går din BI-løsning kold når din ERP-leverandør opgraderer datamodellen?

Med et klassisk BI-system kan man i princippet blot opgradere, når det flugter optimalt med behov, strategi og plads i kalenderen. Men tit dukker der vigtigere projekter op, og en dag når man så langt bagud i opgraderingscyklussen, at det koster blod, sved og tårer at nå op på nyeste version.

Brug din data til at gøre en markant forskel for din virksomhed
29 June 2018

Brug din data til at gøre en markant forskel for din virksomhed

Vil du gøre en markant forskel? Opnå mere viden og indsigt? Så brug din data! Gør dem levende, vær fokuseret, tag de rigtige faktabaserede beslutninger, vær nysgerrig og udfordrende, vær open minded, og find ny viden og overraskende historier i din eksisterende data.

Garbage in, garbage out – men nu i farver!
11 May 2017

Garbage in, garbage out – men nu i farver!

I sidste uge mødtes jeg med en erfaren CIO hos en af vore kundeemner, der erklærede, at han var grundigt træt af grafer. Eller – måske mere specifikt – træt af kolleger, der smed flotte præsentationer om virksomhedens udvikling på lærredet, blot for at blive modsagt af en anden mødedeltager, der

Categories: Business intelligence